1404

De mange salmebogstillæg

 

Den Danske Salmebog fra 1953 var ikke så meget et fornyelsesprojekt, som den var et samlingsprojekt, der skulle råde bod på den salmebogssplittelse, der var opstået i kølvandet på tyskernes indlemmelse af Sønderjylland i årene 1864-1920. I disse mange år udviklede den sønderjyske salmetradition sig parallelt med og ofte i andre retninger end i kongeriget. At man ønskede at forene disse salmetraditioner (og mange andre, forskellige salmetraditioner) i en fælles, dansk salmebog er al ære værd, men spørgsmålet er om det med tiden rækker med en fælles, autoriseret Salmebog. Noget tyder på, at det ikke er tilfældet.

Siden 1953 er der udgivet mange salmesamlinger, både af forskellige salmedigtere, af organisationer og af forlag. Med den nuværende salmebog fra 2002/3 forsøgte man igen at samle trådene i en fælles salmebog. Projektet lykkedes, og den nye Salmebog blev hurtigt fælleseje i de mange sogne. Bølgerne havde gået højt, dels i forhold til den sproglige tilbageføring af de gamle salmer, dels i forhold til tilvalg og fravalg generelt, men ikke mindst i forhold til det efter nogens mening alt for begrænsede antal nye salmer, der fik plads i Salmebogen. Men som det så ofte går, når debatten har været hed, så faldt der en dæmper på gemytterne, da Salmebogen én gang forelå.

De seneste år er nye salmer imidlertid igen begyndt at pible frem med stadig stigende intensitet. De nye salmer, der kom med i Salmebogen, lader ikke til at gøre det alene. Der er jo også skrevet en del nye salmer, i de 12 år, som er gået, siden Salmebogen blev autoriseret.

Et interessant fænomen, der tilsyneladende griber om sig er, at man i flere og flere lokale menigheder laver sit eget salmebogstillæg med et antal salmer, som man i det givne sogn har lyst til at synge i gudstjenesten. Det er et udtryk for, at den nyeste salmebog ikke har mættet behovet for nye salmer, men det er også i bedste forstand et godt, luthersk projekt, når en lokal menighed på en sådan myndig måde tager menighedssangen alvorligt.

I Thorsager, Rønde og Bregnet sogne har man lavet et tillæg med 36 salmer, samlede i plastiklommer, så de kan skiftes ud løbende, hvis man om et par år ønsker nogle salmer ud og andre ind. I de nævnte sogne var det et udvalg bestående af præster, organister m.fl., der stod for redaktionsprocessen.

I Kværndrup sogn på Fyn har den energiske organist, Lykke Dahl Chetronoch, i dette forår samlet 2. udgaven af den såkaldte ”Vores egen salmebog” med 14 nyere salmer. Organisten har stået i spidsen for processen, men det er sognebørnene, der har valgt salmerne ved en række sangarrangementer.

Hvis man ikke magter en sådan, krævende redaktionsproces kan man indkøbe sæt af andre tillæg, f.eks. de to store samlinger ’Salmer og sange i skole og kirke’ 1 & 2, som er udgivet af Dansk Sang i 2000 og 2010. Man kan også – endda ret billigt – købe tekstudgaver i salmebogsformat af den store samling nye salmer til de gammeltestamentlige salmer, Lysets Utålmodighed, fra 2011.

Der arbejdes desuden løbende på at udgive endnu flere supplementer til Salmebogen: I salmenetværket Syng Nyt er vi for tiden ved at færdiggøre et hæfte med 20 nye salmer, som man kan synge ind og arbejde med i menigheden. På to etablerede forlag har man desuden planer om inden for en overskuelig årrække at udgive et eller flere egentligt nye, ikke-autoriserede salmebogstillæg.

Det er alt sammen vigtigt arbejde i den bestandige fornyelse af salmetraditionen, og det er værd at holde fast i, at det ene ikke udelukker det andet. Det er ikke enten Salmebogen eller et lokalt tillæg eller et helt tredje. Det bør være både Salmebogen som kernesamling og de mange tillæg som et nødvendigt supplement, så vi kan synge både gamle og nye salmer.

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved