1404bib

Flot, sangbar 200 års markering

 

Det kan være lidt op ad bakke at have jubilæum i 2014, for der er mange andre, store årsdage, der også skal markeres: tabet af Norge i 1814, krigen i 1864 og 1. Verdenskrig for blot at nævne et par stykker. Allievel imponerer Bibelselskabet ved at tilbyde et væld af arrangementer og tiltag i forbindelse med selvskabets 200-års fødselsdag i år. På deres hjemmeside kan man således læse om Noas ark, der netop er ankommet til Køge, om 12 udvalgte bibeltekster og om et flot Bibel-Magasin, der snart er på gaden.

Også sange har man fået skrevet i forbindelse med jubilæet. Drypvis har Bibelselskabet gennem de sidste måneder lagt sange ud på nettet, som er skrevet over forskellige bibeltekster af en række kunstnere, både fra den etablerede popmusikverden men også fra det mere ungdommelige undergrundsmiljø, senest sangen ’Kvantespring’ af Jonas H Petersen, den bærende kraft i bandet ’Hymns from Nineveh’ som har godt tag i den mere belæste del af ungdommen.

Som (foreløbigt) sidste skud på stammen har man nu (på www.bibelselskabet.dk) offentliggjort to nye salmer af Lisbeth Smedegaard Andersen, som man frit kan benyttes i landets kirker resten af året.

I den første, ’Du som selv på afstand kender’, der er skrevet over Davidsalme 139, knyttes den gammeltestamentlige salmes tema om Guds allestedsnærvær smukt sammen med det udfordrende liv, vi moderne mennesker også kender til, hvor ’min vej er vild og kroget / mellem tjørn og kundskabstræer / hvor jeg søger efter noget / som jeg ikke finder der’. I dette vers og i resten af salmen er der igen og igen henvisninger, som den bibelstærke genkender.

Digterisk set er den anden salme (for der kom hele to salmer ud af den oprindelige bestilling på en), endnu stærkere. Den hedder ’I stilheden skærmet af Urhavets strømme’ og tager sit afsæt i øjeblikket inden skabelsen, hvor Lisbeth Smedegaard Andersen tager sig den digteriske frihed at beskrive, hvordan livslyet lå ’svøbt som et barn i Guds drømme’.

Ordet var som bekendt i begyndelsen, og siden da har det været en skabende del af skaberværket: ’Det kaldte profeter / apostle som Peter / og Paulus der gik fra et land til et andet / det breder sig fortsat som ringe i vandet’. For Ordet, som det findes i Biblen er netop både fortid, nutid og fremtid. Det er både lokalt og globalt. Det kan fæstnes på bogens blad og flyver alligevel omkring, som det – igen med masser af Bibelreferencer - lyder i tredje vers af denne smukke salme: ’det finder som fuglen sin rede hernede / bag guldsnit og blade i bøgernes bog / men flyver bestandigt omkring for at sprede / velsignelsens budskab på tusinde sprog / til boligkaréer / langs lindealleer / dets vinger er ånd og du hører dem suse / ved døre og sprækker i hytter og huse’.

Hvad melodierne angår, så har begge salmer nye melodier, den første af Erik Sommer, den anden af Jakob Lorentzen. De kan dog også synges på melodier fra Koralbogen, og her er Erik Sommers udgangspunkt bedst, for han er oppe mod en forholdsvis ukendt og ret bastant melodi (Op min sjæl, thi sol er oppe), der på ingen måde understøtter digterens ønske om at skabe en salme der har ’en meget nær og inderlig tone og er tænkt til stilfærdig eftertanke’. Her bør man afgjort anvende Erik Sommers melodi. Jakob Lorentzens melodi er rigtig fornem, til trods for og på grund af, at den er rytmisk ret udfordrende, men den får en svær kamp mod den smukke (Freylinghausen) melodi til ’Som lilliens blade’, som mange kender, ikke mindst fordi den bruges til Johannes Johansens populære adventssalme ’Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge’.

Med tak til Bibelselskabet og Lisbeth Smedegaard Andersen for dette bidrag til den stadig voksende salmeskat skal hermed lyde en opfordring til de syngende menigheder i hele landet om at tage disse salmer i brug og få dem prøvet af. Med nye eller gamle melodier.

 

Copyright © All Rights Reserved