1501-2

Lidt om salmevalg

 

Der findes ikke eksakte undersøgelser over, hvilke salmer der vælges og synges i Danmarks kirker. Det kunne ellers danne grundlag for interessante refleksioner så som ’Hvilken teologi synger vi? Hvor mange gamle hhv. nye salmer synger vi? Hvor direkte kan man aflæse præstenes ellers sognet teologiske profil på salmevalget?’ Og så videre.

Det er næppe sandsynligt at man lige med det samme får etableret en systematisk indsamling af præsternes salmevalg, så foreløbigt må vi nøjes med små, uvidenskabelige undersøgelser, som den jeg har lavet af det salmevalg, der tegner sig på facebooksiden ’Søndagens salmer’. Her deler p.t. 246 præster søndagens salmevalg med hinanden. Som det ofte gælder i digitale og sociale medier, er der en mindre gruppe brugere, der er særdeles aktive, en større gruppe der bidrager af og til og en meget stor gruppe, der ikke bidrager aktivt. Hvor der som regel lægges cirka 20 salmevalg op om ugen, kan vi se, at der er mellem 50 og 80 præster, der kigger med den givne uge.

 

Jeg har set nærmere på fem søndage fra sidst i oktober (19.s.e.tr.) til sidst i november (sidste søndag e.tr.). Til disse søndage er der lagt i alt 96 salmevalg op, som regel med fem til syv salmer til hver gudstjeneste. Jeg har valgt at lægge snittet mellem gamle og nye salmer i 1950, og med det valg viser det sig, at der til de fem søndage er valgt 437 gamle salmer og 137 nye, i alt 574.

 

De nye salmer udgør altså 23,9% af de valgte salmer, og det tal forekommer mig forbløffende højt. Jeg er overbevist om, at der bliver valgt færre nye salmer på landsplan. En del af forklaringen på den høje andel nyere salmer skyldes, at et ret lille antal nyere salmer vælges massivt til de enkelte søndage, således ’Vi kommer til din kirke’, Gud (DDS 478), ’Den mægtige finder vi ikke’ (DDS 414) og ikke mindst ’Nu står der skum fra bølgetop’ (DDS 731) som er et sikkert hit i oktober/november. En anden grund til de mange nye salmer kan være, at facebookmediet i sig selv appellerer til og bruges af et forholdsvis ungt udsnit af præstestanden. En analyse af salmevalg i f.eks. Præsteforenings blad vil uden tvivl have en lavere andel af nye salmer. Endelig kan det ikke udelukkes, at de første salmevalg der lægges på siden inspirerer mange af de følgende, så der vil være en tendens til, at flere af de salmer, der tidligt på ugen peges på, både gamle og nye, inspirerer til og spreder sig til de følgende salmevalg. Med disse behørige forbehold in mente, er der så rent faktisk også den mulighed, at der simpelthen bliver brugt flere nyere salmer, end f.eks. undertegnede hidtil har troet.

Hvis den nye salmebog fra 2003 således har haft en tydelig effekt i forhold til brug af nye salmer, så ser det samtidigt ud til, at den har begrænset eller helt nulstillet brugen af salmer, der ikke står i Salmebogen.

 

Ud af de mange salmevalg er der kun tre (3!), der inddrager salmer udenfor Salmebogen. Derved kan man få den tanke, at den nye salmebog har lagt en uheldig dæmper på nysgerrigheden i forhold til den strøm af nye salmer, der stadig udgives. Før var det nemt blot at vælge de gode, gamle salmer. Med den nye salmebog er der nemt at vælge de gode gamle salmer og at vælge blandt et ret begrænset udbud af nyere salmer. At der blev medtaget et begrænset antal nyere salmer i Salmebogen, kan således ende med at virke som et tveægget sværd, da det på den ene side får os til at synge nyere salmer og på den anden side får os til at glemme de helt nye. Der er nemlig forskel på ’nyere’ og ’helt nye’ salmer, og langt de fleste af de nyere salmer, der er medtaget i Salmebogen, har adskillige årtier på bagen.

 

Så mens vi fortfarende venter på mere grundige undersøgelser af præsternes salmevalg, må vi håbe, at der fortsat vil blive skrevet og udgivet nye salmer. Og at de med tiden vil blive udgivet i salmebogstillæg, der på praktisk og vægtig vis kan supplere Salmebogen og på den måde udfordre og inspirere præsterne yderligere i deres salmevalg.

 

Copyright © All Rights Reserved