1501

Status på salmeåret 2014

 

2014 har været et spændende sang- og salmeår. Adskillige store udgivelser har set dagens lys, nye projekter er sat i værk, og der har været stigende fokus på både sang, gamle salmer og ikke mindst de nye salmer.

 

Det giver ikke megen mening at forvente nye udgivelser af gamle salmer, men der er alligevel masser af nyt liv i de gamle værker: Et ambitiøst projekt med indspilning af salmebogens salmer, der gøres tilgængelige på nettet, er sat i værk på hjemmesiden www.lyttildanskesalmer.dk. Takket være gode fondsbevillinger har man allerede nu været i stand til at indspille cirka halvdelen af salmebogens salmer. I 2014 blev man færdig med at indspille salmer til vielse, begravelse, dåb, konfirmation, årstider, påske, pinse, advent og jul. Nu er man i færd med at sikre finansiering til de resterende salmer. Projektet udmærker sig både ved sit ambitionsniveau og ved at en del af finansieringen er skaffet via direkte kontakt til landets menighedsråd, hvoraf cirka 150 har valgt at støtte projektet med mindre beløb. Den slags hedder crowdfunding (at mange små aktører går sammen om at finansiere et større projekt), og det er vist ikke set før i det kirkelige græsrodsarbejde.

 

En forudsætning for, at der bliver sunget salmer er, at der synges overhovedet, og desværre har fællessangen længe været i krise: Morgensangen i skolerne har mange steder været væk i årtier. I kirkerne kender menighederne, ikke mindst dem der mest kommer ved særlige lejligheder, færre og færre salmer. Højskolernes krise er også en sangkrise, og Arbejdernes sangbog er efter sigende udkommet i sidste oplag, for heller ikke arbejderne synger, som de gjorde en gang.

 

Fællessang har været en vigtig del af folkets kit gennem århundreder, og det er et forsøg på netop at styrke fællessangen, der har ført til dannelsen af Sangens hus i Herning med Mads Bille som en af de absolut bærende kræfter. Ideen opstod på en visionsdag på Den Jyske Sangskole i 2012 og i løbet af 2013 fik man formuleret en række idéer, som blev præsenteret for kulturminister Marianne Jelved med positivt resultat. Med en bevilling fra Kulturministeriet og bred politisk opbakning blev projektet lanceret i august 2013. Den 17. marts 2014 åbnede Sangens Hus officielt med en sangfest på kunstmuseet HEART i Herning, og nu foldes arbejdet ud med den vision for øje, at man i 2017 kan have skabt ”et mærkbart og målbart løft af sangen i Danmark gennem et stærkt og fokuseret samarbejde”. Som en katalysator for sangglæden i Danmark skal Sangens Hus styrke og udvikle sangkultur på alle niveauer og indenfor alle genrer, og det sker blandt andet i kraft af ti sangkraftcentre, der er etableret over hele landet. Samarbejde er afgørende, og i Sangkraft Aarhus arbejder man således med tilknytning til to elitekor, musikkonservatoriet, den jyske opera, kommunens skoler og mange andre gode kræfter.

 

Der er ingen tvivl om, at det er børnene, der skal bære sangen videre. Derfor er det også glædeligt, at babysalmesangen for alvor har bidt sig fast. Babysalmesang blev for snart 15 år siden udviklet af Inge Marstal og Helene Dam og har siden spredt sig til hele landet. En undersøgelse foretaget fra Aarhus Universitet viste i efteråret, at det nu er hver femte baby i Danmark, der går til babysalmesang. Og de tager deres mødre med! På den måde får de små salmerne ind med modermælken, og mødrene hjælpes med den afgørende sang (og dåbs-) oplæring.

 

Når babyerne bliver større kan de eventuelt synge i et af Folkekirkens Ungdomskor, der er samlet i foreningen FUK. Også FUK har været i gang med indspilning af salmer og har således sammen med folkekirken.dk i år afsluttet et flerårigt projekt med indspilninger af over 200 af de mest kendte salmer med kor fra hele landet. De indspillede salmer er tilgængelige både på folkekirken.dk og på dr.dk/dagens ord.

Hvad de nye salmer angår, har vel intet andet år i nyere tid budt på flere vægtige og vigtige salmeudgivelser end 2014. Hele tre store, ja nærmest monumentale udgivelser fra de etablerede, nyere salmedigtere har set dagens lys. I foråret udkom først Lars Busk Sørensens største salmesamling til dato: Salmer til vor tid med hele 158 salmer samlet fra bagkataloget men også med helt nye salmer. Næsten samtidig kom Sangene synger i os, hvor Holger Lissner på samme måde har samlet 99 salmer fra årtiers salmeproduktion i en udgivelse, der imponerer med et væld af redskaber, der gør det til en ren lyst at tage salmerne i brug og arbejde med dem. Udgivelsen bød på fuldt udskrevne noder såvel som adskillige registre, salmeforslag til hele kirkeåret og ikke mindst fyldige noter med kommentarer til salmerne.

 

I forbindelse med Lisbeth Smedegaard Andersens 80 års fødselsdag i oktober kom årets vel nok mest ventede salmeudgivelse, idet Smedegaard Andersen ikke tidligere har udgivet samlede salmer. Mange af hendes salmer har i årevis været vanskelige at få fat i, og det er ikke for tidligt, at man nu kan sidde med de bedste af dem samlet i en smuk bog, der glimrer både med Smedegaard Andersens fantastisk rige og poetisk sikre sprog men også med en række nye melodier og til overflod illustreret med smukke fotografier af Kirsten Klein. Det er en formidabel udgivelse.

 

Også andre håbefulde salmedigtere har udgivet salmer i 2014, flere som debutanter, men det har desværre været småt med de positive overraskelser. Igen og igen må man konstatere, at salmedigtning er en svær kunst, hvor digteren skal levere poesi, der tilgodeser en lang række kriterier: Salmen skal kunne synges af et ”vi”, og man skriver i forlængelse af en stor tradition, samtidig med, at der må være fornyelse og originalitet.

 

I 2014 blev der udgivet adskillige mindre salmesamlinger, ikke mindst lokalt, fordi flere og flere menigheder valgte at sammensætte deres eget, lille salmebogstillæg med de salmer, som man netop i det enkelte sogn gerne synger. På Syng Nyt udgav man tilsvarende et Syng Nyt-hæfte med et udvalg af 20 nyere salmer, som man kan bruge i de sogne, hvor man ikke magter eller ønsker at lave sit eget tillæg, men hvor man ikke desto mindre gerne vil introduceres for nyere eller helt nye salmer. Syng Nyt har i øvrigt indgået et samarbejde med Menighedsrådenes Blad, hvor man fra nu af hver måned vil vælge en ’Månedens nye salme’, som også på den måde kan blive introduceret bredt.

 

I 2014 så et væld af forskelligartede cd-udgivelser dagens lys: fra højskolesang over jazzfortolkninger af salmer til islandske orgelværker og spirituelle, keltiske sange. Det er let at udgive cd’er, også nogle gange for let, men der er stadig mange guldkorn at finde. Skal jeg fremhæve to udgivelser, der har givet anledning til egentlig stjerneregn i anmeldelserne, så må det være cd’en ’Som den gyldne sol’, hvor Povl Dissing med Ivar Kleive og Knut Reiersrud priser den danske salmeskat samt Jakob Sheppards særegne værk ’himmelråbende’ med hudløse klagesalmer fra en ramt mand.

 

En sidste udgivelse, der skal nævnes fra det forgangne år, er den nye, store grundbog i hymnologi: Salmesang, som blev udgivet i efteråret med Hans Raun Iversen og Peter Balslev-Clausen som redaktører. Et væld af artikler fra en række eksperter fra mange forskellige fag kommer hele vejen omkring salmesangens væsen, historie, udtryksformer og fremtid. Det er ret beset en fagbog, men den kan med stort udbytte læses af enhver med interesse for salmer.

 

Ser man i krystalkuglen, kan man også i 2015 vente adskillige større salmeudgivelser, blandt andet når forlaget Alfa udgiver en samling med over 60 salmer af Simon Grotrian, alle med melodi. Netop manglen på melodier har hidtil stået en del i vejen for udbredelsen af Grotrians salmer, så det bliver interessant at se, hvad forlag og komponister har fået ud af de mange tekster. Simon Grotrian er den store sproglige salmefornyer, og det er godt, at selv de salmer, der udkom i hans første udgivelser i 2006 og 2007, til stadighed bliver iklædt musik i diverse små, og nu også denne større udgivelse. Det er som om, vi alle sammen har skullet vænne os til denne nye, skæve fugl i salmekoret, men jeg tror, at tiden er moden, og at vi i 2015 kan begynde for alvor at synge Grotrian og ikke kun læse og tale om ham.

 

Hans Anker Jørgensen barsler også med en kommende udgivelse, denne gang med sange og viser, og fra Iben Krogsdals hånd kommer der i det nye år en stor samling salmer og salmedigte. Allerede i januar udkommer også en samling salmer, rim og remser for de mindste, særlig rettet mod babysalmesang, med musik af komponisten Janne Mark.

 

Ser man lidt længere frem, er der mindst ét større salmebogstillæg på vej, idet man på forlaget Aros er i gang med at samle 99 salmer i et ikke-autoriseret salmebogstillæg til dem, der har lyst til at synge flere nyere salmer, end dem, der står i Salmebogen. Tillægget forventes udgivet om et års tid.

 

2014 var et godt sang- og salmeår. Hvis de følgende år byder på bare tilnærmelsesvist lige så mange nyudgivelser og nye tiltag, så ser det mere lovende ud end længe for sange og salmer i Danmark.

 

Copyright © All Rights Reserved