1503

Opstandelsens her og der

 

Mens de gamle salmers udgangspunkt er Jesu fortidige opstandelse, som man kan lovsynge med stor begejstring, så er der i nyere salmer plads til både tvivl og spørgen men også til at se opstandelsen som en i høj grad nutidig realitet.

 

Opstandelsen har fyldt en del i medierne i dette forår, ikke mindst i forbindelse med Per Ramsdals og andre præsters udtalelser om, hvordan opstandelsen fandt sted og skal forstås. Også i disse uger vil opstandelsen fylde, dels fordi det snart er påske, og dels når forskellige undersøgelser (sikkert også i denne avis) endnu engang vil afsløre, hvordan danskerne opfatter påsken.

 

Hvordan påsken skal forstås, fortolkes eller opleves har i århundreder afspejlet sig i de salmer, vi har sunget og stadig synger i kirken i påsketiden. Der er mange store, klassiske salmer at kaste sig over til hver af påskens helligdage, men jeg vil her dvæle ved påskens opstandelsessalmer. I påskeweekenden vil mange af os synge kernesalmer som Hil dig frelser og forsoner (DDS 192) Påskeblomst! (236), Krist stod op af døde (218), Tag det sorte kors fra graven (241) og Som forårssolen påskerød (234). Disse fantastiske salmer spænder, sammen med alle de andre opstandelsessalmer i Salmebogen, vidt og bredt og tager teologisk og poetisk favntag med påsken i al dens rigdom. Nogle er af rent proklamerende karakter, ikke mindst de salmer, der har flest århundreder på bagen (f.eks. 218-223). Disse salmer udsynger med begejstring, fasthed og et stort antal ’Halleluja’, hvad der skete påskemorgen, og de fleste udsagnsord er i datid. Andre af de klassiske salmer skifter i salmens forløb fra datid til nutid for slå bro fra den datidige begivenhed til den syngendes nutid, og det sker ikke mindst ved at udtrykke håbet om, at vi skal opstå en gang, som han gjorde dengang. Der er aldrig tvivl om, at det er den første påskemorgen, der er afsæt for al vor jubel.

 

I Salmebogen findes også adskillige nyere opstandelsessalmer. Foruden en gammel vekselbøn, gendigtet af Helge Severinsen, rummer salmebogen to opstandelsessalmer af K.L. Aastrup (237 og 238), en enkelt af Sten Kaalø (239), en af Johannes Johansen (245), en af Lisbeth Smedegaard Andersen (248) og en af Hans Anker Jørgensen (249): ’Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen?’. Jørgensens salme kom med i Salmebogen i sidste øjeblik, da Holger Lissner havde taget initiativ til udgivelsen af ’Tredjedagens lyse rum’, med hvilken han og 11 andre salmedigtere ønskede at gøre salmebogskommissionen opmærksom på, at der fandtes flere, gode, nye salmer, end kommissionens første forslag lod antyde. Udgivelsen betød, at antallet af nye salmer i Salmebogen blev langt større end i det første forslag, og en af de salmer, der kom ind i varmen, var Hans Anker Jørgensen påskesalme fra 2000.

 

Salmen er interessant, ikke mindst i lyset af den nylige opstandelsesdebat, fordi den stiller et spørgsmål i første linje, som resten af salmen besvarer: ”Hvad er det at møde den genopstandne?”. Med andre ord: hvad betød det for dem den gang, og hvad kan det dermed betyde for mig? Besvarelsen af dette spørgsmål bliver ikke en diskussion om hud og knogler men en refleksion over betydning. Langt mere opbyggeligt for mig at se end diskussioner om mere eller mindre kødelig opstandelse. Salmen igennem gives en række eksempler på, hvad mødet med den opstandne betød for Emmausdisciplene, for Maria Magdalene, for Simon Peter, for Saulus og for Judas (i det forrygende vers 7). I de to sidste vers inddrages vi, de syngende, men tidløst - sådan at HAJ i høj grad bliver indenfor den bibelske ramme, der er hans afsæt. Sproget er så ligetil og nutidigt, at det er umuligt ikke at identificere sig med de bibelske skikkelser og dele deres kår, kvaler, trøst og glæde.

 

En anden nyere salme, der ikke kom med i Salmebogen, er Holger Lissners ’Det er påske! Alting springer ud’ fra 1993. For den højskolesangkyndige vil Povl Dissings melodi til Benny Andersens ’Det er forår. Alting klippes ned’ klinge med fra første øjeblik, og det er ikke helt tilfældigt. Salmen er oprindeligt skrevet netop til den melodi, men da Lissner ikke selv kunne abstrahere fra Dissings måde at synge på, skrev han en melodi selv, som efter min mening er særdeles velfungerende. Lissner knytter i de første to vers (som i mange andre påskesalmer) an ved foråret, men bevæger sig i det midterste vers tre ud på kirkegården og lader dermed dødens tilsyneladende triumf være det erfaringsnære omdrejningspunkt for salmen. I de sidste to vers forkyndes håbet, først i spørgende og usikker form men derefter i et stigende crescendo, der ender i en proklamation, hvor forstandens ’trods’ igen nævnes ved navn, men hvor det overdøves af påsken. På den måde ender salme til allersidst med at forkynde opstandelsestro og ikke kun opstandelseshåb, men det moderne menneskes afmagtserfaring og deraf følgende tvivl har fået behørig stemme først.

 

En tredje og endnu nyere opstandelsessalme er Iben Krogsdals ’Opstandelsen er lige her’ fra 2011, der forkynder opstandelse og opstandelseshåb med udgangspunkt i nutiden. Hvor bevægelsen i de gamle salmer går fra gravhulen påskemorgen ind i vores liv, ses opstandelsen her først og fremmest i erfaringsnære oplevelser, som udtryk for opstandelsens virkningsfulde og livgivende kraft i vores dennesidige liv. I vores her og nu. Som nogen vil vide, er undertegnede gift med Iben Krogsdal, og jeg husker mange og lange diskussioner mellem os to, da jeg (præsten) ønskede, at salmen skulle hedde Opstandelsen er også her. Det kom den ikke til, for det er yderst bevidst, at Gud står, er, går, ser og sker… i nutid. Opstandelsen er ikke bare også her. Den er lige her. Iben Krogsdal konstaterer, at det foreløbigt må ligge hen i det uvisse, hvad der egentlig skete den påskemorgen i gravhaven, mens det er helt erfaringsnært, at Guds kraft igen og igen bryder igennem og skaber liv, håb og nye begyndelser, hvor der var mørke og død. Salmen stiller således det afgørende spørgsmål (og sætter det vel også på spidsen), om det væsentlige er, hvordan Kristus opstod dengang, eller om det for os afgørende er, at Gud stadig kan gøre det i os og for os og med os.

 

Afslutningsvis må vi omkring Simon Grotrians salmeunivers, ikke mindst fordi opstandelsestroen, som troen på at der er mere end dette liv, er et altafgørende omdrejningspunkt i Grotrians salmer. Det kommer til udtryk igen og igen i en nærmest Kingosk spænding mellem jordisk og himmelsk liv: ’Jeg fryser i mit verdensskrud / o lad mig komme til dig, Gud’ og et andet sted: ’Jeg længes til jeg sprænges / efter livet efter døden’. Opstandelseshåbet er afgørende og nødvendigt for Grotrian, men det er alligevel vanskeligt at pege på egentlige opstandelsessalmer, for Grotrian skriver ud af digterisk nødvendighed og ikke ud fra kirkeårets begivenheder eller ind i gudstjenesten. I den seneste Grotrianudgivelse (’Guds øje er en tordensol’) har redaktørerne ganske vist lavet et afsnit, der hedder Påske, men valget af salmer dertil virker ikke altid lige indlysende. En salme kan nok indledes med ordene ’Et kors af påskeliljer står / omkring dit hjerte, hvis det slår’ eller ’Den styrtende flamme / i påskedagsramme / er Guds frieri’ men selv med sådanne indledninger springer ordene, temaerne og billederne så vildt, at det ikke kan siges at være påskesalmer som sådan.

 

Det behøver det dog heller ikke at være alt sammen, selv ikke i påsken. Det vigtigste er, at der synges, og det bliver der rig mulighed for, også i den rige påsketid.

 

 

Copyright © All Rights Reserved