1508

Rapport fra et salmeværksted

 

I fire dage i begyndelsen af juni var en redaktionsgruppe samlet i Løgumkloster med det formål at foretage den endelige udvælgelse af 100 salmer til et salmebogstillæg, der udkommer næste forår. Forud for disse intense og særdeles spændende dage var gået et langt forløb med udvælgelse og fravælgelse af salmer, der blev fundet for lette ud fra teologiske og litterære kriterier.

 

Det hele begyndte, da forlaget Aros (nu en del af forlaget Anis) i vinteren 2013/14 bad undertegnede stå i spidsen for en redaktionsproces, der kunne munde ud i et ikke-autoriseret salmebogstillæg som supplement til Salmebogen fra 2003. Forlaget mente, at tiden var moden, og meget peger på, at de havde ret: Der udgives i disse år en hidtil uset mængde salmesamlinger, og der synges nye salmer i de fleste kirker, både fra Salmebogen og andre steder. De nye salmer, der blev medtaget i Salmebogen er sunget ind mange steder, men der er gået 12 år, siden Salmebogen udkom, og behovet er i dag større end det, Salmebogen umiddelbart kan imødekomme.

Projektet blev defineret ud fra ønsket om at samle de bedste af de seneste årtiers nye salmer. Redaktionsgruppen blev sammensat med en bred repræsentation af kirkelivet for øje og består af følgende medlemmer: Professor emeritus Kirsten Nielsen, biskop Tine Lindhardt, organisterne Mads Djernes, Hans Dammeyer og Søren Kinch Hansen samt sognepræsterne Eva Holmgaard Larsen, Ole Bjerglund Thomsen Nielsen og undertegnede.

 

I løbet af efteråret 2014 fik vi indsamlet en stor bunke salmer ved at sende følgende spørgsmål ud til menigheder, salmedigtere, komponister, præster, Syng Nyt netværket og egne baglande: Hvad bruger I af nye salmer derude? Hvad er godt, og hvad er vigtigt at få med i et nyt salmebogstillæg? Dette indsamlingsarbejde førte til en ’bruttobunke’ med i første omgang 368 salmer og siden et appendiks med yderligere cirka 40 salmer. Salmerne blev altovervejende indsamlet fra allerede udgivne samlinger. Den store bunke salmer blev læst igen og igen og førte i løbet af foråret 2015 til hele 9 reviderede udgaver, hvor vi blev stedse klogere på, hvad der skulle ud, og hvad der (måske) skulle ind. Da vi tog til Løgumkloster, havde vi med os knap 200 salmer, som vi var interesserede i at afprøve.

 

Det viste sig hurtigt, hvad vi nok havde forudset, at det gør en utrolig forskel, om en tekst synges eller ’bare’ læses. Det synes ofte, at der er tale om to forskellige værker. Der var salmer, hvor teksten blev for voldsom og andre, hvor den blev for svag, når den også blev sunget. Andre salmer igen blev løftet gevaldigt af den rigtige melodi, hvor den ’rigtige’ melodi ikke altid er den melodisk veludførte eller originale melodi, men også den melodi, der ’bare passer’ til teksten. Vi endte med hele 19 salmer, som over sommeren skal have ny melodi; et antal, der var højere, end vi havde forventet. Der var imidlertid mange tekster, som efter vores mening fortjente enten deres første eller en alternativ melodi.

 

I løbet af tre døgn blev der sunget salmer og diskuteret indgående, hvad en god salmetekst og salmemelodi er, og hvilke salmer der endeligt skulle med i tillægget. Konklusionen på udvælgelsesarbejdet er, at salmer kan dømmes inde og ude efter en lang række kriterier, og at disse forskellige kriterier ikke altid trækker i sammen retning. Udgangspunktet var naturligvis, at de 100 salmer skulle have en høj kvalitet, både teologisk og poetisk, men da processen nærmede sig sin afsluttende fase trådte en række dispenserende forhold i kraft. Der kunne dispenseres for en salmes ikke helt stærke poesi, hvis den havde væsentlig, teologisk kant eller indsigt, og der kunne dispenseres den anden vej. Der er også dispenseret på forskellig vis, fordi vi har haft et grundliggende ønske om at lade en salmes udbredelse og brug være et eget, folkeligt kvalitetskriterium. Vi vil gerne, at udgivelsen kan formindske antallet af fotokopierede salmer væsentligt.

 

På den anden side er der også mange andre forhold, der kan stå i vejen for en salme: En salme, der er litterært uangribelig, kan ryge ud, fordi den ikke formår at gøre den syngende menighed til et ’vi’. Det kan skyldes, at billeder skurer eller fylder for meget eller at salmer bliver mere private end alment menneskelige. På den anden side ville vi også gerne have kant, og vi ville gerne, at salmerne forholdt sig til vores nutid, og de udfordringer der ligger i det postmoderne, urbane menneskeliv.

 

Men skulle og kunne vi af den grund medtage en salme, der nævne skilsmisse som en katastrofe? Skulle vi nødvendigvis medtage en klimasalme, når det nu fylder så meget i samfundsdebatten? Og hvordan er sondringen mellem salme og sang? Hvor eksplicit skal det kristne nævnes, for at en sang kan kaldes en salme? Og jo, naturligvis diskuterede vi, om Kære lindanser og Du kom med alt det der var dig var salmer, og om de skulle med.

 

Vi havde et ønske om alsidighed, både tekstligt og melodisk, både fordi vi gerne ville tilgodese forskellige dele af kirken og menighederne, men også for at demonstrere, at der sker meget på salmeområdet. Tillægget kommer derfor til at rumme ganske mange salmedigteres og komponisters salmer, også navne der for de fleste vil være nye og ukendte.

 

Vi nåede i mål i Løgumkloster. Næsten da. I august sætter vi det endelige punktum for redaktionsprocessen, når vi har de sidste melodier i hus og har foretaget de sidste justeringer.

 

Det har været intenst og berigende at deltage i dette forløb. Både fordi vi i redaktionsgruppen har fået stor indsigt i, hvad der findes og bliver brugt af salmer derude, men også fordi vi har fået adskillige tværsnit, både i de enkelte digteres samlede produktion og i forhold til temaer og emner, der kan digtes salmer over. Vi er blevet klogere, både af den lange læseproces og ikke mindst af de mange diskussioner vi har haft undervejs og til sidst i Løgumkloster.

 

Der er markant forskel på den personlige bedømmelse af en salme og så en redaktionsproces, hvor en række enkeltstemmer bliver til et kor, der ender med at man sender en udgivelse ud i verden. Resultatet er ikke et udtryk for studehandler og afstemninger, men det er klart, at vi hver især har måttet bløde op på egne holdninger nu og da for at tilgodese de forhold, jeg ovenfor har beskrevet.

 

Vi er helt indstillet på at møde kritik for vores endelige udvælgelse, og noget af kritikken vil ganske givet være rimelig. Et tillæg, som det vi har lavet, er et kompromis. Andre kunne have lavet det anderledes, og det kunne vi også. Vores udvælgelseskriterier er hverken nagelfaste eller helt konsistente, men de 100 salmer, vi har samlet, er vores bedste bud på de salmer, der lige nu bedst supplerer Salmebogen og kan berige og levendeholde salmesangen i Danmark.

 

Copyright © All Rights Reserved