Guiden

Syng Nyt-guiden

- En foreløbig og ufærdig hjælp til arbejdet med nye salmer

 

Udarbejdet af Morten Skovsted med hjælp og input fra netværkets medlemmer

 

I det følgende har vi i første omgang valgt at opstille salmearbejdet punktvist ordnet, idet vi med tiden kan udvide guiden med knopskydninger, artikler og andre gode idéer.

Når man vil synge nye salmer, kræver det ret beset et større arbejde, hvilket formodentlig er en medvirkende årsag til, at mange præster igen og igen blot vælger de gode, gamle og ikke mindst kendte salmer fra Salmebogen.

Før en ny salme kan synges af menigheden på en given søndag, skal man finde frem til den eller de salmer, der passer til søndagen, teksten og/eller prædikenen. Dette er i sig selv krævende, for man skal have adgang til salmerne og kende til deres eksistens. Dernæst skal man distribuere tekst og node til organist og kirkesanger og endelig skal man mangfoldiggøre salmen til menigheden.

Hvis man ønsker, at menigheden skal lære de enkelte salmer at kende og i det hele taget omfavne det (for mange lidt fremmede) at synge nye, ukendte salmer, så ligger der også en indsats heri.

Til inspiration med alt dette har vi igangsat denne lille guide som med tiden kan udbygges med hjælp fra netværket. Har du selv bidrag og idéer er du meget velkommen til at sende dem til os.

 

Anskaffelse

For det første skal man have de nye salmer tilgængeligt. Hvis det er Salmebogens nye salmer, så har man dem i salmebogen, men ellers må man anskaffe sig andre salmeboger, samlinger eller udgiveler fra de utallige salmedigtere.

Vi anbefaler naturligvis Syng Nyt-hæftet, men også Lysets Utålmodighed er spændende at bruge i forbindelse med de GT læsninger. Bemærk, at den salmebogslignende tekstudgave af bogen i 2013-14 har været på udsalg fra forlaget til 50 kr., /stk. Salmer og sang i skole og kirke 1 & 2 er de mest omfangsrige samlinger af nye salmer. De har desuden medfølgende cd’er, så man kan høre salmerne.

Der arbejdes i forskellige fora på udgivelse af flere salmebogstillæg, og disse kan man holde sig orienteret om her i netværket.

Endelig udgiver de forskellige salmedigtere egne samlinger. I 2013 udgav både Simon Grotrian, Hans Anker Jørgensen og Iben Krogsdal salmesamlinger, og i 2014 har såvel Holger Lissner som Lars Busk Sørensen udgivet store salmesamlinger med både ældre og helt nye salmer fra egen hånd. I efteråret 2014 udgives så vel en stor samling med Lisbeth Smedegaard Andersens salmer som en større samling Simon Grotrian salmer, denne gang med melodier.

 

Salmevalg

Det er sin opgave at finde den rette salme til en tekst eller til en søndag. Bedst er det, at man kender salmerne, men der udgives mange, og salmer skal prøves af, før man ved, om de holder.

I visse udgivelser er der hjælp at hente:

Salmer og sange i skole og kirke har i begge udgaver et fint register med forslag til hver søndag.

Holger Lissners udgivelse fra 2013 Sangene synger i os har også et forbilledligt register med forslag til kirkeåret, mens Iben Krogsdals første samling Vi som er søgende fra 2010 f.eks. har et emneregister med forslag. I Lysets utålmodighed giver det sig selv, at der er mindst en salme til hver af kirkeårets gammeltestamentlige salmer, og alene derfor er den genial til introduktion af nye salmer.

På nettet er der en smule hjælp og inspiration at hente, f.eks. på facebooksiden ’Moderne salmer’, men også på Syng Nyts facebookside. På facebooksiden ’Søndagens salmer’ er det desværre kun alt for tydeligt, at der blandt de salmevalg, præster der lægger ud, højst er én ud af hundrede salmer, der vælges udenfor Salmebogen.

På længere sigt er det en hjertesag for Syng Nyt at lette salmevalget, og der arbejdes fortsat på at finde finansiering til en egentlig salmedatabase. Domænet www.salmevalg.dk er erhvervet til det formål.

 

Distribution

Når man har valgt en salme skal den kopieres som løsark, til et gudstjenesteprogram eller lægges i en Power-point. Det er desværre kun ganske enkelte salmesamlinger der udkommer elektronisk, hvorfor man oftest må i gang med selv at skrive ind, medmindre salmen findes (ulovligt) lagt ud på nettet.

Flere og flere steder benytter man sig af skærme i kirken, og når denne skik udbredes vil der med tiden forhåbentlig blive udgivet flere salmer, også i elektronisk form.

 

Anvendelse

Kan være i højmessen men også til andre gudstjenester, f.eks. egentlige poesigudstjenester for og med konfirmanderne og deres forældre. Flere steder har man erfaret, at poesien giver en fin vej til samtale, forståelse og forkyndelse. En vej, der overfor kirkefremmede kan lede en uden om de gængse fordomme.

Salmer kan synges af menigheden, men de kan også synges solo af en kirkesanger eller et kor og sågar veksles mellem det ene og det andet.

Endelig kan man bruge salmer til oplæsning, enten forud for eller i forbindelse med prædiken, men også på andre steder i gudstjenesten. Man kan eventuelt lade lægfolk, f.eks. konfirmander læse digte op.

Vi kan kun råde til, at man bruger sin fantasi i forhold til, hvordan man bruger de nye salmer. Vi har en indgroet forestilling om, at salmer skal synges af menigheden under gudstjenesten, og det er bestemt også den primære anvendelse, men der er mange andre muligheder.

 

Introduktion

En salme kan introduceres før eller i løbet af gudstjenesten, men man bør også overveje, om det overhovedet er nødvendigt. En ny salmemelodi er af gode grunde ny og dermed ukendt, men det vil en del af de gamle også være, og hvis den nye melodi er let at gå til, kan det være lige så nødvendigt at bruge tiden på indøvelse af en gammel Freylinghausen-melodi.

Man må prøve sig frem i det enkelte sogn, for der er både fordele og ulemper ved de forskellige måder at introducere salmen på.

Nogle foretrækker at gøre det før gudstjenesten, hvor præsten måske kan knytte et par ord til salmen. Dernæst kan organisten spille salmen igennem en gang, kirkesangeren kan synge første vers, og derefter kan hele menigheden synge et vers eller to.

På samme måde kan man gøre i gudstjenesten, men det vil nemt komme til at bryde gudstjenestens kontinuitet, dens flow.

En ny melodi kan introduceres under nadvergang, hvis det er en af de sidste salmer, eller under præludiet, hvis det er en af de første.

Meget er vundet ved at vælge en salme flere søndage i træk, så man på den måde kan få melodien ind, både ved at synge den men også ved nævnte musikalske indslag.

Man kan også, som man har gjort flere steder, gennem en længere periode have en ’Månedens salme’, som bruges ved alle den måneds gudstjenester.

 

Sogneaftner og salmearrangementer

En ting er de salmer, der skal bruges en enkelt gang i den gudstjeneste, hvor den passer til teksten eller søndagen. Noget andet er de salmer, man gerne vil bruge igen og igen, og noget tredje er forholdet til det at synge ny helt generelt.

I forhold til sidstnævnte må der være tale om at gøre de nye salmer til en vanesag. Jo sjældnere man vælger en salme udenfor Salmebogen, jo mere fremmed vil det virke. Hvis man derimod i Kirkebladet, fra prædikestolen eller i forbindelse med forskellige arrangementer, f.eks. sangaftner eller ældrecaféer o.l. gør rede for nødvendigheden af bestandigt at forny det kirkelige sprog og synge nye salmer, så er det vores indtryk, at menigheden har stor forståelse for og glæde heraf. Det er en større, teologisk diskussion, men i Syng Nyt tænker vi, at det er ganske afgørende, ikke mindst i en luthersk kirke og i Grundtvigs fædreland, at man sørger for at sange og salmer også kan synges i et nutidssprog.

I forhold til dette at have et antal salmer, som man bruger igen og igen, så er det en god idé at lave en eller flere sangaftner eller sogneaftner, hvor det handler om de nye salmer. Der kan være oplæg eller foredrag ved præst og/eller organist. Man kan invitere en salmedigter til at holde foredrag. Eller man kan lave sangmarathon, hvor man synger alle Salmebogens nye salmer.

Man kan fordybe sig i de enkelte salmer, analysere dem, diskutere deres forhold til de gamle salmer o.s.v.

 

Syng Nyt-hæftet

Udarbejdelsen af Syng Nyt-hæftet i 2014 har haft netop dette fordybelsesarbejde for øje. Idéen udsprang af en organists ønske om på den måde at have et overskueligt antal salmer, som man over en periode kunne lære godt at kende. Som man kunne introducere i gudstjenestens musikalske indslag, som man kunne synge gennem en hel måned. Som præsten kunne inddrage i sin prædiken og så videre.

Vi har valgt de pågældende tyve salmer, fordi vi synes de kommer godt omkring kirkeåret, årstiderne og de kirkelige handlinger. Der skulle gerne være noget til de fleste lejligheder, og gerne for hele sognet.

Vi har allerede nu rigtigt gode erfaringer med hæfter, som sognet hurtigt tager til sig som et lille salmebogstillæg.

 

Udbredelse

Enhver der brænder for nye salmer kan være med til at udbrede dem, ikke kun i sit eget sogn men i hele Folkekirken. Ved at være en del af et netværk som Syng Nyt er man med til at fremme sagen, men man kan også gøre meget ved simpelthen at tale om nye salmer. Diskuter emnet med andre kirkegængere, med præster og med organister. Vær med til at udfordre vanetænkningen og gør opmærksom på, at der nok findes dårlige, nye salmer, men at der sandelig også findes mange gode. Vi finder kun ud af, hvilke der holder i længden ved at prøve os frem. Sådan har vi også med tiden kasseret mange af Kingos og Grundtvigs salmer. Det er naturligvis og nødvendigt, men det lader sig ikke gøre, hvis ikke vi prøver os frem.

 

Vi håber, at mange vil være med at udføre dette vigtige og spændende arbejde.

 

 

 

 

Idéer fra facebooksiden

 

 

Tine Mynster: I Alrø kirke har vi en eller to salme-aftener om året, hvor vi synger nye salmer. Og så synger og spiller jeg ind i mellem som præ og post - hvis de passer ind til dagens tekster.

Vi har indkøbt Lysets Utålmodighed og den er vi glade for, men det tager tid at ændre, så vi gør det i små etaper.

 

 

Hanne Jul Jakobsen: Vi har annonceret indøvelse af nye salmer første søndag i hver måned. 20 minutter før gudstjenesten mødes dem fra menigheden, der har lyst at lære to nye salmer at kende. Det er nyt her i Møllevangskirken.

Vi begynder først her i september - Vi har indkøbt syngnyt-hæfterne, og satser på at lade det salmevalg, være vores valg af nye salmer den kommende tid.

 

Inge Marie Kirketerp Hansen: Hos os - hvor vi mere og mere (fornemmer jeg. Vi er tre præster) forsøger at bruge nye salmer i gudstjenesterne, glæder vi os over, at vi netop er skiftet over til at have klavermusik under nadveren.

Denne noget lettere "lyd" gør det muligt for organisten af spille nyere og helt nye salmer, som så på den måde bliver "spillet ind" hos menigheden og dermed også hurtigere SUNGET ind, når vi så tager den pågældende salme i brug. Og så handler det også om tålmodighed. Lad menigheden lære én salme at kende af gangen, så man sikrer sig, at det ikke pludselig bare bliver for meget.

 

 

Idéer og tanker fra Syng Nyt-salmedagen

 

Hans Dal: I vores sogn har vi haft en række aftenern med Højskolesange. På de aftner har vi listet nogle nye salmer ind, og det har vist sig at være en god måde at vænne folk til at synge nye salmer.

 

Knud Erik Lægsgaard: Vi har gode erfaringer med at sørge for, at nye salmer, både tekst og melodi ligger på kirkens hjemmeside, også i forbindelse med vielse o.l. Så kan vi sige: Her ligger salmerne. Her kan I stifte bekendtskab med dem.

 

Søren Kinch Hansen: Vi har planer om at lægge salmevalg ud på kirkens hjemmeside. Måske en månedens salme, og så en indspilning på hjemmesiden eller på YouTube, så folk har lyst til at høre den igen og igen.

Som organist bruger jeg også gerne at introducere melodierne under præ og postludiet samt under nadveren.

 

Torben Nielsen: Vi har henlagt meddelelserne til tiden mellem ringning og klokkeslag, inden gudstjenesten begynder. På det sted kan man så også indstudere en ny salme eller to.

 

Marianne Berg: Et vigtigt sted at sætte ind er i skolen. Flere og flere steder synger man morgensang, og det kunne vel også være salmer?

 

Thure Krarup: Jeg har i en periode brugt at lave et Excel ark, når jeg har været til gudstjeneste. Der sætter jeg salmerne ind med deres alder, og så regner jeg gennemsnittet ud. Dernæst kan jeg vise det til præsten og spørge: Synes du, vi kan være det her bekendt?

Copyright © All Rights Reserved