Gottlieb

En regn af salmer!

– om Simon Grotrians ”Salmeregn” og musikken bag


En inspirerende kombineret foredrags-/sangaften, hvor komponisten Jesper Gottlieb med humor og indlevelse fortæller om det spændende arbejde med at lave melodierne til hans og Simon Grotrians salmesamling Salmeregn, der udkom på Det Kgl. Vajsenhus Forlag i 2007 og siden er taget i brug bredt ud over landet. Han vil bl.a. komme ind på sit hidtidige alsidige virke i musikkens verden, lufte synspunkter omkring nye salmer og den folkelige fællessang, åbne døren til komponistens værksted samt give en kort introduktion til digteren Simon Grotrian. Desuden vil der i løbet af aftenen blive rig lejlighed til at synge en del af de nye salmer sammen med Jesper Gottlieb, som selv akkompagnerer fællessangen.


Pris/varighed

Varighed: 90-120 min (m/u kaffepause). Pris: 3.000 kr. +  transport efter statens takster


Praktiske krav

Adgang til et klaver eller flygel vil være dejligt, men ellers medbringes eget el-klaver uden ekstra beregning.


Om foredragsholderen

Født 1962, cand.mag i musikvidenskab. Prof. musiker, komponist og tekstforfatter. Ekstern lektor på Musikvidenskab, Aarhus Universitet. Har siden midten af 1980’erne haft en vidtfavnende musikkarriere med omfattende koncert- og pladeaktivitet såvel live som i radio og TV, primært med egne kompositioner. Udgav i 2007 salmesamlingen ”Salmeregn”(Det Kgl. Vajsenshus) med musik til 29 salmer af Simon Grotrian, og har senere bidraget til adskillige salmesamlinger med melodier til tekster af bl.a. Simon Grotrian og Iben Krogsdal.