HAJ

Livet er en kostbar gave


Salmesangsforedrag med Hans Anker Jørgensen om erfaringerne bag og teologien i hans salmer. Og om inspirationen fra bl.a. Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren, Martin Luther og Det Nye Testamente.

Vi synger 10-12 salmer, f.eks. ”Du satte dig selv i den nederstes sted”, ”Hvad er det at møde den opstandne mester”, ”Spøgelset” og sange fra ”Du siger det med blomster” (Unitas Forlag 2013) og fra den nye bog ”Du skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør!” (Unitas 2015).


En anden overskrift kan aftales – eller f.eks. være: ´Du, som gir os liv og gør os glade´, ´At gøre gavn, som Gud det vil´, ´Hvad er vi sat i verden for´, ´Hvad har dog denne Jesus gjort? – Kingo opdateret´ eller ´Den yndigste rose er fundet – Brorson opdateret´.


Pris og praktiske forhold

Honorar mellem kr. 6000,- og 2000,- afhængig af tid og sted og arrangementets karakter.

Jeg fremsender salmevalg med melodiangivelse – samt tekster til kopiering – og nødvendige noder til organist/pianist – en uges tid i forvejen.



Om foredragsholderen

Hans Anker Jørgensen ( f.1945) har bl.a. været præst i Tingbjerg, på Islands Brygge og på Københavns Universitet på Amager. Han har udgivet ”Til fælles sang” – 38 salmer for store og små mennesker, (1986) , ”Kærlighedens Søn” – salmer og sange til 2000års festen (1999), ”Frømandens kys” – gudelige viser og socialdemokratiske salmer (Unitas 2006) og ”Du siger det med blomster” (2013). Han har skrevet nr. 68, 197, 249, 260, 369 og 658 i Den Danske Salmebog og dåbssalmen ´´ Sov du lille, sov nå godt´ i den nye Norsk Salmebok. Ny bog med salmer, viser og digte er på vej (2015).


Kontakt

Hans Anker Jørgensen, tlf. 20 74 35 02 eller mail: hansankerj@gmail.com